Gode råd til sikkerhed i stalden 

Det er altid vigtigt at overholde sikkerhedsvejledninger, når man er i stalden sammen med hesten. Ellers kan der være stor risiko for, at du, dine venner eller hestene kommer til skade. Der er faktisk flere ting, man skal være opmærksom på, når man befinder sig i stalden alene eller sammen med hesten Dansk Ride Forbund og Børneulykkesfonden giver dig her nogle gode råd til sikkerhed i stalden:

Med hesten i stalden:
  • Hav altid et træktov på hesten, når du fører den.
  • Fastgør aldrig dig selv til hesten.
  • Når du trækker hesten, så hold god afstand til evt. andre heste.
  • Vend om muligt hesten til højre, så du undgår at blive trådt på.
  • Lad hesten være i fred, når den spiser – den skal have ro til at spise sin mad.
  • Stik ikke fingre eller hoved hen til hestens mund – så undgår du at den bider . Løb, råb og skrig ikke i stalden og i nærheden af hestene.
  • Vær aldrig flere personer inde i boksen hos en hest, og undgå altid at stå på hver sin side af hesten. Hvis hesten bliver bange eller urolig kan den meget nemt ramme eller klemme én.
  • Hvis staldgangen er smal dvs. under 2 meter bred, så lad aldrig to heste gå forbi hinanden. Fjern først den hest, som du skal forbi med, helt fra staldgangen (sæt den ind i en boks så længe), således kan man undgå at blive mast mellem to heste.
  • Hold altid god afstand, når du bevæger dig bag en hest.
  • Gør hesten opmærksom på at du nærmer dig den – hvis ikke den har hørt dig kan den blive meget forskrækket, så det er vigtigt altid at nærme sig hesten forsigtigt og gerne snakke lidt med den, så den ved man er der.
  • Sørg for at have tilstrækkelig med lys i stalden så du kan se hvad du foretager dig med hesten.
  • Gå aldrig ind til en hest, du ikke kender eller er blevet introduceret til – heste reagerer forskelligt.
Læs videre
Beklædning i stalden
  • Bær altid ridehjelm, når du omgår og håndterer hesten, også i stalden.
  • Husk at have det rigtige fodtøj på, når du er i stalden – dvs. du må aldrig have sandaler, klip-klapper eller lignende på.

Så er det bare med at bruge ’pæren’ og tænke på din egen sikkerhed, næste gang du skal besøge hesten i stalden. 

Læs videre

Vis hensyn

Når du rider i trafikken, er det vigtig at andre trafikanter kan se dig.

Læs om synlighed i trafikken her

Lær' af Tina Lund

I kampagnen ’Falder du af på den?’, fortæller ambassadør Tina Lund, hvor vigtigt det er at anvende ridehjelm og forstå hestens adfærd og instinkter.

Læs om Tinas erfaringer her.