I 2011 deltog over 30.000 børnehavebørn for første gang i bevægelsesugen ”Hej skal vi lege?”. Over 700 institutioner fordelt i hele landet legede med og var med til at danne rammer for en ny tradition i de danske daginstitutioner.
Nu åbner DGI og Børneulykkesfonden op for tilmelding til dette års Bevægelsesuge, der traditionen tro løber af stablen i uge 38. Der er sidste frist for tilmelding i uge 24.
Tilmeld jer her !
Kampagnen "Hej – skal vi lege?" har til formål at styrke børns motoriske udvikling gennem fysisk leg og bevægelse på en nytænkende måde. Udgangspunktet i en Bevægelsesuge er at skabe et fyrtårn, der inspirerer dagsinstitutioner til at sætte glæden i centrum, slippe legen fri og give børn lyst, mod og vilje til at bevæge sig.
Hvad skal vi lege i 2012?
I 2012 er årets legetema endnu engang udviklet i samarbejde med bObles, der er kendt for sine tumlemøbler, der stimulerer børns motoriske udvikling. Legene er udarbejdet i samarbejde med bevægelses- og fysioterapeut Louise Hærvig. Årets legetema 2012 er bygget op omkring specialdesignet bolde fra bObles og tager udgangspunkt i kreativ leg, hvor barnet stimulerer sin sanse motoriske udvikling.
For kun 200kr. pr. får institutionen tilsendt kampagnepakken 2012. Læs mere om indholdet her
Her på siden kan I finde information og inspiration til, hvordan jeres børnehave kan deltage i 'Hej skal vi lege?' og afvikle en Bevægelsesuge i uge 38, 2012.
