Som en del af kampagnen ’Årets Refleksdag’ er der udarbejdet en sjov lille film i samarbejde med kampagnens ambassadør Sebastian Klein.
Filmen henvender sig til alle børn og forældre, og skal hjælpe med at øge fokus på synlighed i trafikken og anvendelse af reflekser, når det er mørkt.
Du kan se filmen på Børneulykkesfondens Facebook-side eller Youtube kanal. Filmen vil desuden blive vist på OBS DR 1, på infoskærme på landets skadestuer og kommuner samt i venteværelset ved en række lægehuse. Derudover vil filmen i en periode køre i landets biografer og på skærmene i S-togene. Filmen kan også downloades/scannes fra den plakat, der hænger på landets mange skoler, biblioteker og idrætshaller.