Årets Refleksdag - torsdag den 27. oktober 2011
Årets Refleksdag er en ny landsdækkende kampagne, der indføres som en fast tradition og gentages år for år i hele landet. Bag kampagnen står Børneulykkesfonden, der i samarbejde med Codan Forsikring har udnævnt den sidste torsdag i oktober måned, inden vi stiller uret om til vintertid, til Danmarks nye nationaldag. Med Årets Refleksdag sætter parterne fokus på trafiksikkerhed og synlighed i trafikken med henblik på at forebygge og mindske antallet af trafikulykker i mørket.
Det er vigtigt at sætte tidligt ind med gode vaner omkring trafiksikkerhed, og derfor kommer kampagnen også til at være synlig i både børnehaver og skoler. Til institutioner har Børneulykkesfonden arrangeret aktivitetet 'Refleksbetjent for en dag', der foregår på selve dagen. Læs mere om 'Refleksbetjent for en dag' her.
Som et led i kampagnen har bObles designet Årets Refleks 2011 til fordel for Børneulykkesfonden, som vil blive solgt hos udvalgte forhandlere. For hvert solgt refleks får der 3 kr. til fondens forebyggende arbejde. Læs mere om Årets Refleks her.
Årets Refleksdag er støttet og sponsoreret af Codan Forsikring.