Børneulykkesfonden vil sige tak til følgende erhvervspartnere for deres store engagement i fondens arbejde og projekter.
Som erhvervspartner til Børneulykkesfonden kan man samarbejde med Børneulykkesfonden om en eller flere kampagner og arrangementer. Støtten kan også udgøre donationer til faste projekter, fælles kampagner m.m.
bObles har siden 2009 været en af Børneulykkesfondens strategiske partnere.
bObles grundlæggere, søstrene Bolette og Louise Blædel, har under navnet bObles skabt en serie multifunktionelle børnemøbler, der ikke kun har taget den internationale designverden med storm. Møblerne giver børn en unik mulighed for at udvikle deres motorik og kropslige selvforståelse, mens de leger og bruger deres fantasi.
Kampagner lavet i samarbejde med bObles:
Som en fisk i vandet 2011 Årets Refleksdag 2011, Hej skal vi lege?
Kay Bojesen, Rosendahl og Børneulykkesfonden har fra 2012 indgået et samarbejde.
Kay Bojesen Denmark vil gerne være med til at gøre en forskel for at danske børn ikke kommer til skade ved at børn lærer gennem kreativ leg og derfor lanceres nu et antal nye produkter, hvor overskuddet går til Børneulykkesfondens forebyggende arbejde.
Mere om samarbejdet med Kaj Bojesen og Rosendahl:
Der vil komme mere information snarligt.
I 2008 stiftede Codan Forsikring Børneulykkesfonden i samarbejde med H.C. Andersen Børnehospital tilhørende Odense Universitetshospital. Codan har hver dag børneulykker tæt inde på livet og som forsikringsselskab har Codan en særlig viden om børneulykker og forebyggelse af disse.
Derfor har Codan gjort en konkret handling ud af dette og støtter op omkring Børneulykkesfondens formål at nedbringe antallet af børneulykker i Danmark gennem en lang række tiltag.
Codan og Børneulykkesfonden har i samarbejde lanceret Årets Refleksdag – læs mere på www.refleksdag.dk
Matas og Børneulykkesfonden samarbejder i 2012 om at nedbringe antallet af forgiftningsulykker ved vitaminpiller blandt børn. Desværre får flere end 150 danske børn hvert år en overdosis af vitaminpiller. Omkring 7 % af forgiftningsulykkerne blandt børn i alderen 0-4 år sker på grund af en overdosis af vitaminpiller.
Der er i dag ikke lovkrav om børnesikring på vitaminprodukter i Danmark, og derfor ønsker Børneulykkesfonden at gøre forældre opmærksomme på, at vitaminpiller skal bruges med omtanke. Matas støtter Børneulykkesfonden i kampen om at forhindre børn i at få overdosis af børnevitaminpiller, og har indført børnesikret skruelåg på deres egne børnevitaminpiller.
Læs mere om tiltaget her
Bravo Tours ønsker at støtte Børneulykkesfondens forebyggende arbejde og har i 2012 derfor indgået et samarbejde med Børnenes Sikkerhedsklub til fordel for Børneulykkesfonden.
Mere om samarbejdet med Bravo Tours:
Alle børn mellem tre og otte år, der i 2012 holder ferie med Bravo Tours på et af ti børnevenlige hoteller, bliver gratis medlem af Børnenes Sikkerhedsklub, der drives af Børneulykkesfonden. Medlemskabet har en værdi af kr. 275.
Med henblik på at øge konkurrenceevnen og synliggøre arbejdet med social ansvarlighed overfor et vigtigt segment med stort potentiale, har en række Lokale Pengeinstitutter og Privatsikring indgået et strategisk samarbejde med Børnenes Sikkerhedsklub til fordel for Børneulykkesfonden, som står bag klubben.
Mere om samarbejdet med Lokale Pengeinstitutter og Privatsikring:
Børnenes Sikkerhedsklub er en ny kundefordel for de kunder, der tegner en ny børneulykkesforsikring og som minimum har en indboforsikring gennem et Lokalt Pengeinstitut.
Når kunder fremover tegner en ny børneulykkesforsikring giver det Lokale Pengeinstitut og Privatsikring et helt års gratis medlemskab til Børnenes Sikkerhedsklub.
Dansk Supermarked støtter Børneulykkesfondens forebyggende arbejde og giver gode råd til sine kunder med udgangspunkt i fondens forebyggende kampagner. Fx støtter Dansk Supermarked sikker hop på trampolinen med kampagnen Hop med hovedet og sikkerhed på cyklen, når børn færdes i trafikken. .
Børneulykkesfonden og Rasmus Klump ved Egmont samarbejder om børneløbet Centimeter Maraton, hvor børn i alderen 3-10 år kan løbe et maraton i børnehøjde. Løbet koster 80 kr. at deltage i og overskuddet går til Børneulykkesfondens forebyggende arbejde.
Læs mere om Centimeter Maraton her
Er du/din virksomhed interesseret i at støtte eller samarbejde med Børneulykkesfonden, så kontakt Henriette Madsen, på 30 37 77 22 eller buf@borneulykkesfonden.dk