I mange hjem og virksomheder ligger brugte mobiltelefoner gemt i skuffer og skabe. Ifølge en undersøgelse foretaget at Børneulykkesfonden fremgår det, at hele 80 procent af danskerne mellem 18-65 år har én eller flere mobiltelefoner liggende, som de ikke bruger. Det svarer til, at hver dansker i gennemsnit har to til tre mobiltelefoner liggende.

I stedet for at telefonerne ligger og samler støv eller ender som elektronisk affald på lossepladsen, kan virksomheder, institutioner og foreninger nu indsamle brugte mobiltelefoner og støtte to gode formål - miljøet og forebyggelse af børneulykker. Bag initiativet står Børneulykkesfonden, indsamler brugt mobiltelefoner til fordel for forebyggelse af børneulykker i Danmark.

De indsamlede mobiltelefoner videresælges i den tredje verden, hvor der er et stort marked for brugt elektronik. Børneulykkesfonden modtager gennemsnitlig 40 kr. for hver indleveret mobiltelefon, som går til arbejdet for at forebygge antallet af børneulykker i Danmark.